Forældresamarbejde

Forældresamarbejde

Friskolen er forældrenes skole, som er værdibaseret og tager afsæt i den grundtvig-koldske skoletradition. Vi står samlet som medarbejder og forældre på ryggen af denne skoletradition fra 1859, hvor Ferritslev Friskole blev grundlagt og det forpligter. Respekten for hinanden og hinandens forskellighed og viljen til at bringe det bedste med ind i fællesskabet skaber den bedste skolegang for jeres børn og vores elever.

Retningslinjer

Forældresamarbejdet på Ferritslev friskole tager således afsæt i skolens værdigrundlag, hvor vi sætter rammerne for jeres børn og vores elever. For at skabe den bedste hverdag for jer som forældre, vores elever og skolens medarbejder skal I respektere følgende retningslinjer.

1. Sæt jeres børn fri og giv os ansvaret i skolen. Vores elever skal bruge skolen og os voksne som en øvebane, hvor vi sammen åbner verden med et fælles tredje: det faglige, dannelsen (hvem er jeg som menneske) og den sociale dannelse (hvordan indgår jeg i forpligtende fællesskaber).

2. Vær nysgerrige på hvad der foregår, men bland jer aldrig i klasserumsledelsen. Der ligger stor faglighed bag den pædagogiske praksis.

3. Mit barn fortæller aldrig noget? Nej, men det er vel også i orden. Vi skriver jævnligt nyhedsbreve, som I kan læse hvis I gerne vil vide mere. 

4. Tal altid godt om skolen, imens jeres børn hører det. Det skaber utryghed og en splittelse hos jeres børn, når de erfarer at I som forældre er kritiske overfor skolen. Husk jeres børn er solidariske med jer forældre, men også de voksne på skolen.

5. Har I behov for at tale med os? Skriv til rette vedkommende på Viggo med de punkter I vil drøfte. Vi ringer jer op eller aftaler et møde med afsæt i jeres dagsorden. Som udgangspunkt, jf. Barnets Lov, skal elever over 9. år deltage i møderne. Det er jeres børn, vores elever mødet handler om og de har krav på at have en stemme.

6. Vær varsom med brugen af de sociale medier. Husk facebookgrupper f.eks. er til praktiske aftaler jer forældre imellem. Overhører eller læser I forældre kritik af skolen på de sociale medier, så henvis hinanden til at gå til de rette: klasselærer, faglærer eller ledelse. 

7. Sproget fortæller hvem vi er og sproget skaber hvad det nævner. Sproget kan nedgøre eller styrke et menneske. Vi skal derfor alle i fællesskab værne om den gode samtale, hvor mødet mellem os mennesker bliver ligeværdigt. Det gælder også vores elever og derfor har vi fokus på de også taler ordentligt til hinanden.