
En aften hvor alle forældre på Ferritslev Friskolen og i Fuglereden skal deltage. Det er her bestyrelsen/og ledelsen fremlægger beretninger og regnskab, og du har mulighed for at snakke med om vores skole og om skolens værdier. Du kan her få indflydelse på dit barns skole. Der er desuden valg af bestyrelsesmedlemmer som efter generalforsamlingen konstituerer sig. Bestyrelsen er skolens øverste myndighed. På mødet skal der vælges bestyrelsesmedlemmer fra både forældrekreds og fra skolekredsen, så de opfordres også til at deltage. Forældrekredsen er de forældre som har børn på skolen. Skolekredsen er forældre til børn på skolen, forældre til børn i Fuglereden og medlemmer af skolekredsen (f.eks. tidligere forældre, ansatte eller folk fra lokalområdet), som står bag skolen.
Formand: Louise Juhl Binderup
Næstformand: Anne-Marie Larsen
Kasserer: Jan Hedegaard
Sekretær (referat): Karina Kamp
Bestyrelse: Thomas Meidahl

Man har som forældrevalgt bestyrelse et stort ansvar for at skabe de bedste rammer for den samlede organisation. Det er derfor vigtigt at man hele tiden drøfter tingene fra et helikopterperspektiv og ikke med afsæt i eget barn. Hav altid for øje at bestyrelsesarbejdet drejer sig om, hvad man kan gøre for fællesskabet.
Bestyrelsen er skolens øverste myndighed og har ansvaret for: økonomi, skoleleder/ ledelse og skolens vedtægter. Det er skolelederen der har det pædagogiske ansvar.
Bestyrelsen holder 6-8 bestyrelsesmøder om året, hvor der punkterne på møderne tager afsæt i bestyrelsens forretningsorden og årshjul. Et fast punkt er ”møde for skolekredsen”, hvor man som forældre har mulighed for at komme med forslag eller spørge om ting man undrer sig over.